Debian GNU/Linux 8 understøtter 10 væsentlige arkitekturer og flere variationer af hver arkitektur kendt som “varianter (flavors)”.

Dette dokument dækker intallationen for arkitekturen 32-bit hard-float ARMv7, der bruger kernen Linux. Hvis du er på udkig efter information om en af de andre Debian-understøttede arkitekturer så tag et kig på siderne om Debian-porteringer.

The ARM architecture has evolved over time and modern ARM processors provide features which are not available in older models. Debian therefore provides three ARM ports to give the best support for a very wide range of different machines:

Teknisk kan flere ARM CPU'er køre enten i endian-tilstand (big eller little), men i praksis bruger hovedparten af de nuværende tilgængelige systemer little-endian-tilstand. Debian/armhf og Debian/armel understøtter kun little-endian-systemer.

ARM systems are much more heterogeneous than those based on the i386/amd64-based PC architecture, so the support situation can be much more complicated.

ARM-systemer er meget mere heterogene end den i386/amd64-baserede pc-arkitektur, hvor alle systemer deler en fælles systemfirmware (BIOS eller/og UEFI) som håndterer initialiseringen af det kortspecifikke grundlæggende udstyr på en standardiseret måde. ARM-arkitekturen bruges hovedsagelig i såkaldte “systems-on-chip” (SOC'er). Disse SOC'er er designet af mange forskellige firmaer med mange og varierende udstyrskomponeneter selv for den meget grundlæggende funktionalitet krævet for at få systemet i gang. Systemer der bruger dem mangler normalt en fælles grænseflade for systemfirmwaren og som resultat skal Linux-kernen på ARM-systemer håntere mange systemspecifikke problemstillinger på lavt niveau, som håndteres af bundkortets BIOS i pc-verdenen.

I begyndelsen af ARM-understøttelse i Linux-kernen, blev resultatet et krav om at der skulle være en separat kerne for hvert ARM-system i kontrast til “en passer alle”-kernen for pc-systemer. Da denne fremgangsmåde ikke skalerer til et stort antal forskellige systemer, er arbejde blevet påbegyndt for at tilbyde en enkel ARM-kerne, som kan afvikles på forskellige ARM-systemer. Understøttelse for nyere ARM-systemer bliver implementeret på en måde, som giver mulighed for en flerplatformskerne, men for flere ældre systemer er en separat og specifik kerne stadig nødvendig. Derfor understøtter standarddistributionen for Debian kun installation på et udvalgt antal ældre ARM-systemer udover de nyeste systemer, som er understøttet af ARM-flerplatformskernen (armmp).

De følgende systemer er kendt for at fungere med Debian/armhf via flerplatformskernen (armmp):

Generelt giver ARM-flerplatformsunderstøttelsen i Linuxkernen mulighed for at køre debian-installer på armhf-systemer som ikke eksplicit er anført ovenfor så længe, at kernen brugt af debian-installer har understøttelse for målsystemets komponenter og en enhedstræfil for målet er tilgængelig. I disse tilfælde kan installationsprogrammet normalt tilbyde en fungerende brugerlandsinstallation, men kan sandsynligvis ikke gøre at systemet automatisk starter op, da dette i mange tilfælde kræver enhedsspecifik information.

Når du bruger debian-installer på sådanne systmer, så skal ud manuelt gøre systemet opstartsbart i slutningen af installationen, f.eks. ved at køre de krævede kommandoer i en skal startet inden fra debian-installer.

Understøttelse af flere processorer — også kaldt “symmetrisk flerbehandling” eller SMP — er tilgængelig for denne arkitektur. Standard Debian 8-kerneaftrykket er blevet kompileret med understøttelse for SMP-alternativer. Dette betyder at kernen vil detektere antallet af processorer (eller processorkerner) og automatisk vil deaktivere SMP på systemer med en processor.

Det at have flere processorer i en computer var tidligere kun en problemstilling for serversystemer i den dyre ende, men er blevet mere udbredt de seneste år næsten overalt med introduktionen af såkaldte “flerkerne”-processorer. Disse indeholder to eller flere processorenheder, kaldt “kerner”, i en fysisk chip.

Debians understøttelse for grafiske grænseflader bestemmes af den underliggende understøttelse i X.org's X11-system. På moderne pc'er, virker skærmen normalt med det samme. Om avancerede grafikkort-funktioner såsom 3D-udstyrsaccelleration eller udstyrsaccelleret video er tilgængelig, afhænger af det faktiske grafikudstyr brugt i systemet og i nogle tilfælde af installationen af yderlige “firmware”-aftryk (se Afsnit 2.2, “Enheder som kræver firmware”). I meget få tilfælde har der været rapporter om udstyr hvor installation af yderligere grafikkort-firmware var krævet selv for grundlæggende grafikunderstøttelse, men dette har været sjældne undtagelser.

Nearly all ARM machines have the graphics hardware built-in, rather than being on a plug-in card. Some machines do have expansion slots which will take graphics cards, but that is a rarity. Hardware designed to be headless with no graphics at all is quite common. Whilst basic framebuffer video provided by the kernel should work on all devices that have graphics, fast 3D graphics invariably needs binary drivers to work. The situation is changing quickly but at the time of the jessie release free drivers for nouveau (Nvidia Tegra K1 SoC) and freedreno (Qualcomm Snapdragon SoCs) are available in the release. Other hardware needs non-free drivers from 3rd parties.

Detaljer om understøttede grafikkort og pegeenheder kan findes på http://xorg.freedesktop.org/. Debian 8 leveres med X.Org version 7.7.

Næsten alle netværksgrænsefladekort (NIC) understøttet af Linux-kernen bør også være understøttet af installationssystemet; drivere bliver normalt indlæst automatisk.

På 32-bit hard-float ARMv7, er de fleste indbyggede Ethernet-enheder understøttet og moduler for yderligere PCI- og USB-enheder tilbydes.

Linux understøtter en bred vifte af udstyr såsom mus, printere, skannere, PCMCIA/CardBus/ExpressCard- og USB-enheder. De fleste af dette udstyr er dog ikke krævet under installation af systemet.